Det Sjællandske Vækstværkeri inviterer sjællandske virksomheder til at deltage i netværk og udviklingsprojekter, der kan skabe vækst og udvikling i regionen. Læs mere på disse sider og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Ny Videnkupon
Videnskabsministeriet har lanceret ordningen ”Ny Videnkupon”. Populært sagt er Videnkuponen en check fra videnskabsministeriet til de små og mellemstore virksomheder til indkøb af knowhow hos videninstitutioner. Pengene er en hjælp til virksomheder i forbindelse med forsknings- eller udviklingsarbejde i virksomheden. Midlerne uddeles efter ”først til mølle”-princippet.
Hvis du vil vide mere om Ny Videnkupon, kan du kontakte chefkonsulent Preben Vive på telefon +7220 2639 på Teknologisk Institut. Email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Læs mere om Ny videnkupon her
Dialog skaber vækst i Region Sjælland
Ved at inddrage kunderne og medarbejderne i udviklingen af serviceydelser kan håndværksvirksomheder skabe nye forretningsområder. Det er erfaringen fra et nyt projekt, der har haft fokus på at udvikle værktøjer, som virksomheder kan bruge i samtaler med kunderne. VVS-firmaet Steen T. Hansen ApS fra Stubbekøbing på Falster samt Bjørnskov Tag & Tømrerfirma fra Køge har været med i udviklingsprojektet. Det er Håndværksrådet, der i samarbejde med Teknologisk Institut og Copenhagen Living Lab ApS står bag Projekt Ny Service. Erhvervs- og Byggestyrelsen har støttet projektet med 4 mio. kr.
Læs mere om dialogværktøjet her.
Oplevelser som vækstdynamo i Hundested-Rørvig
Som led i arbejdet med Det Sjællandske Vækstværkeri er Teknologisk Institut gået ind i et netværkssamarbejde i Hundested-Rørvig om oplevelsesøkonomi. Netværket trækker virksomheder og organisationer fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Oplevelser spiller en stadig større rolle i salg og markedsføring af produkter og ydelser. Derfor sættes der fokus på forretningsudvikling i netværk.
- Ved at sammentænke forskellige erhverv skabes nye forretningsmuligheder, der kan skabe værdifulde synergieffekter, fortæller seniorkonsulent Preben Vive fra Teknologisk Institut.
Arbejdet i Hundested-Rørvig kan på sigt blive en del af et nationalt Innovationsnetværk. Konkret arbejdes der på at etablere et delprojekt med fokus på erhvervsturisme og helårsturisme med udgangspunkt i oplevelsesøkonomi. Kontakt Preben Vive for mere information
I Roskilde satser Allsøe specialmaskiner ApS på viden
Allesøe Specialmaskiner ApS gennemførte i samarbejde med Teknologisk Institut i 2009 et strategisk udviklingsprojekt med hjælp fra en videnkupon. Allesøe Specialmaskiner har tilrettet interne processer, skabt konstruktiv dialog med kunderne og forbedret samarbejdet med leverandørerne. I samme åndedrag ansatte virksomheden en videnpilot. I januar 2009 oplevede Allesøe Specialmaskiner, at dagligdagen var ustruktureret, kunderne utilfredse og indtjeningen faldt. Derfor iværksatte Allesøe Specialmaskiner sammen med Teknologisk Institut et intensivt, strategisk udviklingsprojekt. På blot et år er der opnået markante resultater, og hos Allesøe Specialmaskiner er der ikke tvivl om udviklingsprojektets succes.
Læs mere om virksomheden her...
Rødby virksomhed giver krisen baghjul Rødby: Auto Centro A/S i Rødby satser på vækst og aktivitet. Med en Videnkupon i hånden fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen har virksomheden fundet inspiration til innovation og udvikling hos Teknologisk Institut. Auto Centro A/S’ to ildsjæle, direktør Niels Christian Krag og administrerende direktør Jakob Kruse, har en optimistisk tilgang til fremtiden på trods af den nuværende økonomiske krise. De satser på fortsat vækst i virksomhedens omsætning og aktiviteter
Læs mere om virksomheden her...
Få en gratis kickstart til din virksomhedsudvikling
Væksthus Sjælland og Teknologisk Institut har sammen søsat et initiativ, hvor vi i fællesskab sætter fokus på områder, der kan medvirke til ny udvikling og innovation i sjællandske virksomheder. Det er gratis din virksomhed at deltage i initiativet. Væksthus Sjælland kortlægger din virksomhed og sammen med virksomheden og Teknologisk Institut identificerer vi dit udviklingsbehov. Endelig gennemgår Teknologisk Institut din virksomheds brug af teknologi, og det hele ender med en udviklingsplan for din virksomhed med fokus på vækst.Der er mange muligheder for at få økonomisk hjælp til at iværksætte udviklingsprojekter i din virksomhed. Som en del af udviklingsplanen præsenterer vi dig derfor for tilskudsordninger med fokus på produkt,- proces,- eller strategiudvikling.
Kontakt: Seniorkonsulent Preben Vive, Teknologisk Institut, Direkte telefon 72 20 26 39 E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Vækstkonsulent Torben Kristensen, Direkte telefon 41 99 98 11 E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Opfinderrådgivningen
Opfinderrådgivningen hjælper med at overføre gode opfindelser fra private idehavere til virksomheder. Hvis du har en god ide til en ny opfindelse, som kan beskyttes og sælges på licens til en virksomhed, så kan Opfinderrådgivningen hjælpe undervejs i processen. Rådgivningen er gratis for alle med egne rettigheder til opfindelsen. Rådgivningen bygger på en arbejdsproces vi kalder ”Opfinderens 10 trin”, som indeholder alle centrale trin fra ide til salg af din opfindelse. For at modtage rådgivning skal du udfylde trin 1 på www.opfind.nu.
I de tilfælde, hvor der er tale om særligt perspektivrige opfindelser, har Opfinderrådgivningen mulighed for at rådgive under hele kommercialiseringsforløbet. Opfinderrådgivningen er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation og Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og den drives af Teknologisk Institut, Center for Idé & Vækst. Læs mere om Opfinderrådgivningen på www.opfind.nu.
Byggeri for milliarder
Store byggerier er på vej til Region Sjælland og for byggebranchen i regionen handler det om at være parat med kompetencer og samarbejder. Det Sjællandske Vækstværkeri tog temperaturen på byggebranchen i august 2009 og afholdt konferencen "Byggeri for milliarder. Her på siderne kan du læse mere om undersøgelsens resultater og se oplæg fra konferencen.

Gratis Håndbog om ideudvikling og inddrag dine medarbejdere
Få medarbejdernes ideer i spil - en håndbog til virksomheder, der vil fremme udnyttelsen af medarbejderes ideer. Håndbogen er udviklet af Teknologisk Institut og du kan helt gratis downloade den her. Læs mere om håndbogen her

|